Reparationer

Guld ur på et håndled

Er urremmen for lang eller skal ringen udvides?

Vi tilbyder stort set alle reparationer og forandringer. Det kan være ændringer af smykker i størrelse – eksempelvis tilføjelse af sten i en ring eller afkortning af led i et ur. Uanset om smykket er købt her i forretningen eller andetsteds, er vi dig behjælpelig med en forandring. Er halskæden eller armbåndet for langt, er det oftest muligt at afkorte kæden. Vi har det nødvendige værktøj på vores værksted. Har du løse led liggende til et ur og vil gerne forlænge urremmen, er dette også muligt. Måske vielsesringen er blevet for stram? Det findes flere muligheder for at udvide ringen og således øge størrelsen. Såfremt ringen er påsat brillianter eller andre former for perler/ædelsten er det ofte en mulighed at smelte et lille stykke guld ind i ringen, og efterfølgende påmontere enkelte sten.

Vi reparerer alle typer smykker

– takket være vores faglighed

Dit smykke kan have fået en lille skade, som skal loddes. Dette tilbyder vi også hos Lambæk Guld og Sølv. Kan vi ikke selv udføre reparationen på vores eget værksted, har vi mulighed for at indlevere det hos én af vores dygtige samarbejdspartnere, som vil forestå reparationen. Kig ind med dit smykke og lad os vurdere det sammen med dig.

Vi er stolte af vores faglighed og hjælper dig gerne med at efterse dine smykker. Slidtage eller slag kan oftest ikke ses med det blotte øje, og derfor anbefaler vi at du får en professionel til at vurdere dine smykker. Afhængig af hvor hyppigt du har dine smykker i brug, vil vi anbefale dig at få dem kontrolleret årligt. Således forebygger du, at ædelsten, brillianter og perler risikerer at være løse og derved kunne falde af.

Sammensætning af perlekæde

Omtræk af perlehalskæde

Er din perle- eller stenkæde gået i stykker? Hos Lambæk Guld og Sølv tilbyder vi omtræk af din halskæde. Vi udfører næsten alle former for omtræk med diverse endestykker. Kig gerne ind i forretningen med din perle- eller stenkæde, så vi kan give et overslag over, hvad der skal udføres.

Ved et perlecollier er det svageste ofte silkesnoren, som perlerne er trukket på. Du bør derfor jævnligt få efterset, om silkesnoren trænger til en udskiftning. Når vi omtrækker en perle- eller stenkæde bryder vi først snoren, og renser hver enkelt sten/perle omhyggeligt og nænsomt. Efter en grundig rens sætter vi en ny, frisk silkesnor i og trækker herefter perlerne/stenene forsigtigt på snoren igen. Låsen efterses og eventuelle defekter udbedres.

Sælg dit gamle guld og sølv og få ekstra +50% ved køb af nye varer!

Vi køber gerne dit gamle guld og sølv. Har du defekte smykker liggende som du ikke bruger, så kom ind i butikken og få det vejet og vi giver en god pris for det.

Køber du nye vare for værdien giver vi +50% oveni guldprisen.

Kontakt os

Har du brug for vores hjælp? Tøv ikke med at kontakte os. Du vil du møde et faguddannet og professionelt personale, som sætter en ære i at yde en ekstraordinær og personlig service, naturligvis med udgangspunkt i dine ønsker og behov. Velkommen hos Lambæk Guld og Sølv.